Kærlighed til håndværket

by Hannah Bergqvist
Kærlighed til håndværket

(Publiceret på BogMarkedet, d. 21. november 2019. Kræver abonnement).

Indland 21/11/19
Af Hannah Bergqvist

Duften af papir og materialer. Kvalitet. Ønsket om at holde et ældgammelt håndværk i hævd og samtidig gøre det relevant og vedkommende i en digital tidsalder. BogMarkedet har talt med Bogbinder Klara K om, hvad der driver værket.

En solrig dag i oktober møder jeg 39-årige Klara Kölqvist til en snak om håndværksmæssig kvalitet og grunden til at en ung, svensk pige valgte at uddanne sig til bogbinder og starte selvstændig forretning i hjertet af København.

Penslerne hænger på rad og række over håndvasken, ruller med forskelligt papir, pap og lærred ligger side om side i en indbygget reol i væggen og venter på at blive taget frem, beundret, vurderet og sat i kontekst. Taget i brug. Reolsystemer med mærkværdigt værktøj og en masse bittesmå skuffer langs væggene, høje arbejdsborde og store maskiner står side om side — en kreativ vibe i nogle små kælderlokaler på Christianshavn akkompagneret af en autentisk, omhyggelig ro.

 

Bogbinder Klara K. Foto: Jon Nordstrøm.

Bogbinding er et ældgammelt håndværk. Hvad fik dig til at gå den vej og blive bogbinder?

Jeg kom til Danmark for at arbejde og tjene penge nok til at rejse til London for at blive bedre til engelsk. Derefter ville jeg tilbage til Sverige og læse på universitetet, det var den overordnede plan, da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig. Jeg arbejdede her som servitrice, men efter et halvt års tid, lokkede en ven mig over på Teknisk Skole, hvor jeg startede på noget, der hed Projektværkstedet, hvor man kunne lave lige hvad man havde lyst til. På det tidspunkt skulle man læse to fag på et semester og der var bogbinding en mulighed; et lille hold med en gammel mand, der spillede noget jazz og gik og tørrede lim af i armhulen. Så det valgte jeg, bare for at prøve det. Jeg blev helt hooked og søgte efterfølgende en læreplads som den eneste på holdet. Så det var et tilfælde at jeg nærmest snublede ind i det. At jeg så det.

Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med papir og mindes, hvordan vi i skolen skulle skrive det der stod på tavlen ind i notesbøger vi selv havde lavet med voksdug og forskellige materialer. Og når jeg tænker efter, dækkede min mor altid op med et langt bord med masser af forskelligt papir, sakse, lim og farvepenne to måneder før jul, når vi lavede vores julekort selv. På den måde tror jeg, at jeg allerede som barn fik fornemmelsen for materialet.

 

Hvad er godt håndværk, når man taler om bogbinding?

Det er en bog, æske eller et menukort, der fungerer til det, det skal bruges til. For der findes mange forskellige slags indbindinger. Hvis du for eksempel har noder til en musiker, nytter det ikke noget, at bogen klapper sammen, mens han spiller trompet. På samme måde skal en børnebog eller biblioteksbog, som folk låner og måske ikke passer så godt på, kunne klare den slitage, der naturligt sker, når bøgerne bruges ofte, får slag og fedtfingre, bliver bøjede og gnasket i. Det samme gælder æsker, som jeg fremstiller til smykkeforretninger, hvor de udgør rammen, som smykket præsenteres i — den oplevelse, der er i det.

Håndværk til fingerspidserne. Foto: Jon Nordstrøm.

Kan du løfte sløret for hvad du arbejder på i øjeblikket?

Lige nu er jeg i gang med et helt særligt projekt sammen med en god ven, der er gravør. Det har været i gang siden 2013, da vi fik ideen om at lave en bog, så vi kunne kombinere vores håndværk på den bedste måde. På det tidspunkt læste vi begge to Murakami, så vi kontaktede ham gennem forlaget, men fik ikke svar. Vi havde en idé om at genoptrykke en af hans bøger fra bunden og sætte alting med blytyper og det hele. Vi lavede en beregning på, at det ville tage to år at trykke dem.

Til sidst sagde han ja og vi fik tilladelse til at trykke 25 eksemplarer af hans bog ”What I Talk About When I Talk About Running,” hvori han fortæller om sit liv. Han har signeret alle arkene til bøgerne, og min ven, Martin, har lavet 50 illustrationer til bogen, som blandt andet er linoleumstryk, træsnit, litografi og kobbertryk.

 

Så det bliver ligeså meget et katalog over hvad I kan og de teknikker I mestrer samlet i én udgivelse?

Ja, det kan man sige. Vi vil også gerne lave det til en udstilling. Der ikke nogen af os, der synes, at den digitale verden er dårlig. Men jeg mener, at der er mange børn, der ikke får oplevelsen af det taktile, som f.eks. det at læse en bog og sidde med den i hånden. De færreste børn har prøvet at holde en kobberplade, et falseben eller mærke et gedeskind. Der er rigtig meget digitalt nu, iPads osv. Så vi har fået en fotograf til at dokumentere vores arbejdsproces og laver en udstilling for at vise, hvad håndværket kan og at det stadig er aktuelt.

Vi vil naturligvis også gerne udfolde os kreativt, og selvom man godt kan sælge Murakami-bøgerne på et galleri, er det helt klart udstillingen, vi brænder for. Vi ser det som et vindue, for det er måske ikke alle, der (som jeg) er vokset op med en mor, som præsenterede dem for papir og andre forskellige materialer. Og det vil vi gerne give andre mulighed for — vise, hvad man kan skabe med sine hænder.

 

Fra luksushobby til egen virksomhed

Én ting er at finde det fag, man interesserer sig for, brænder for, noget andet er at blive selvstændig og starte sin egen forretning. Hvad fik dig til at tage springet og var det en nem beslutning for dig?

Jeg tror, det var fordi jeg vidste, at jeg ikke ville kunne finde et arbejde, når jeg var færdigudlært. Jeg havde selvfølgelig forhørt mig rundt omkring, men der er jo kun en håndfuld bogbindere tilbage i dag. Så jeg vidste at det var den eneste måde, hvis jeg skulle praktisere det. I første omgang skulle jeg ikke leve af det, det skulle bare være en eksklusiv hobby.

Jeg havde en ven, der fandt det her lokale, og jeg tænkte, at hvis jeg lejede et værelse ud derhjemme, kunne jeg have et job hos bageren eller et sted, hvor jeg skulle være tidligt om morgenen, og så kunne jeg være her og arbejde om eftermiddagen og aftenen. I starten var der meget arbejde med at forberede til åbningen, og jeg havde samlet nogle maskiner på forhånd. Mens jeg gik og satte det op hernede, kom folk forbi og blev interesserede. Jeg fik først en opgave og så fulgte den næste og mange flere kom til, så jeg fik aldrig tid til at gå op til bageren og spørge på et job. Og nu har jeg to ansatte.

Bogbinder Klara K (til venstre) med sine to medarbejdere, Sille & Hasse. Foto: Jon Nordstrøm.

 

Set fra et brancheperspektiv bliver de fleste (nye) bøger i dag indbundet som et led i en større bogproduktion på trykkerier i ind- og udland. Hvilke opgaver “efterlader” det til mindre spillere og nichebogbindere som dig?

Det kan for eksempel være opgaver for folk, der er blevet gift og har fået taget en masse billeder til en fotobog, som de har fået trykt digitalt. Men de vil gerne have en pæn indbinding, og så kan man f.eks. vælge at bruge det samme stof som brudekjolen. Det kan også være gæstebøger med monogram, ligesom fotoalbum med mellemlægspapir til barnedåber og bryllupper er rigtig populære. Det er ofte unika ting, folk får lavet her.

Jeg laver også mange menukort og vinkort til restauranter og caféer. Der åbner hele tiden nye steder i byen, og når man kun skal have lavet 8 kvitteringsmapper eller 15 vinkort, går man jo ikke til industrien med de små mængder. Det kan man få håndlavet her, for der er jo også brandingværdi i, at det passer til den indretning du har lavet. Her får man materialerne i hånden og jeg kan vise nogle prøver, som du kan mærke selv — det er ikke noget du klikker af på nettet og først ser, når det bliver leveret.

Derudover har jeg mange reparationer af bl.a. børnebøger for folk, som gerne give lige præcis dén bog de selv læste, da de var børn, videre til deres børnebørn. Familiebibler og fotoalbum, der er gået fra i limningen. Kogebøger, som man sagtens kan gå ud og købe den nyeste udgave af, men alligevel finder værd at bevare, fordi den tilhørte mormor og hendes noter om, at stegen bliver lidt bedre sådan her, eller hvilken sovs, der passer særligt godt til den og den ret, står sirligt skrevet i marginen. Det er den personlige værdi, der ligger i at den altid har været og forbliver i familiens eje. Nostalgi betyder meget.

En restaureret udgave af Halfdan Rasmussens bedst kendte børnebøger. Foto: Klara K.

 

Så det er måske i virkeligheden det, der kan være det gode ved den digitale udvikling, at når man først ser håndværket og oplever det — mærker det — så ser man det virkelig?

Ja, det kan der være noget om. Og mange har svært ved at tro at det faktisk er håndlavet. Derfor er mængderabat heller ikke noget man opnår, for jeg skal stadig lave hver enkelt del i hånden, skære alt til, lime alle dele med en pensel. Det tager tid.

 

Kommet for at blive

Hvilke muligheder og udfordringer for branchen ser du på sigt?

Jeg synes, at bogbinding skal passe til den tid vi er i nu. Det er et gammelt håndværk med mange traditioner, og vi skal selvfølgelig holde fast i teknikkerne og de forskellige måder at gøre tingene på. Men jeg prøver virkelig at tænke på, at jeg lever i 2019 og at mine produkter skal passe ind. Visse traditioner kan man derfor godt lægge på hylden for en stund, så længe det ikke foringer kvaliteten. Hvis nogen f.eks. kommer ned med plexiglas, siger jeg, at det vil jeg gerne prøve. Jeg tænker muligheder i fht. hvad folk efterspørger.

iPad covers, der skal ligne en bog, er også noget jeg laver meget af til restauranterne. Og for et par år siden lavede jeg en sjov opgave for en kunstner. Det var en slipcase, hvor der stod et glas og en flaske gin inden i. Jeg lavede to, den ene skulle stå på galleriet, den anden står gemt på et bibliotek et eller andet sted i København. Så den heldige, der finder den, kan åbne den og tage et glas.

 

Så bogbinding har helt sikkert en fremtid?

Der er sket en kæmpe forandring og man kan ikke længere leve af kun at lave biblioteksbøger. I gamle dage var privatkunderne nogen man lavede opgaver for sådan mest for sjov. I dag er det omvendt. Det er de personlige og mindre, autentiske opgaver, der fylder mest i ordrebogen.

Efter finanskrisen blev folk mere opmærksomme på, hvad de bruger deres penge på, og jeg var nervøs for, om det var et uheldigt tidspunkt at starte virksomhed på. Men folk vil gerne have noget ordentligt. Og så kommer de til mig for at få indbundet deres præsentationer i mapper. Jeg har jo startet det her fra bunden, så på den måde er jeg fri til at forme det som jeg vil, fremfor at jeg er ”bundet” af en arv eller en bestemt måde at gøre tingene på. I dag handler det om bæredygtighed og om at sørge for at de produkter vi laver holder. Så det tror jeg bestemt, der er fremtid i.

 

Foto: Jon Nordstrøm & Klara K

Also in this category