Ingen er fangne, når tanken er fri

by Hannah Bergqvist
Ingen er fangne, når tanken er fri

(Publiceret på BogMarkedet, d. 3. maj 2019. Kræver abonnement).

Indland 03/05/2019

I samarbejde med Boghandel, Skifter, Christianshavns Lokaludvalg og Statens Kunstfond inviterede Christianshavns Bibliotek i weekenden til årets Bogfestival, der havde MURE som tema.

Efter adskillelige dage med høj sol og forårsstemning i byen så det noget mere gråt ud, da jeg lørdag formiddag trak i gummistøvlerne og cyklede gennem regnen og over broen til Christianshavns Bogfestival.

Jeg havde på forhånd udvalgt nogle tilfældige nedslag i det tætpakkede program, som var tilrettelagt over fem pop-up-scener fordelt på tre forskellige locations på Christianshavn; Hal C på Arsenalvej og Pejsestuen på Sofiegårdens Kollegium og Rosinhuset på Christiania — steder, som man normalt ikke kan få adgang til.

Indre fæstninger og åbne broer

Dagen blev skudt i gang i Hal C med opvarmning og fællessang på Store scene. ”Hvor har du fået sangteksterne fra?” spurgte en kvinde og smilede: ”Man skulle jo gerne kunne synge med.”

Og netop lysten til at stemme i og tage aktiv del i fællesskabet var noget af det, arrangørerne og Susanna Sommer fra foreningen Sangvær lagde vægt på i deres introduktion af programmet. ”Vi må også ud og mødes og tale ordentligt sammen,” sagde Susanna Sommer. ”Det kan ikke nytte noget at hælde galde ud over andre folk hjemmefra.”

Niels Brunses ‘Godmorgen, lille land’ om broen, murens modsætning, slog således anslaget, mens Poul Henningsens ikoniske ‘Man binder os på mund og hånd’ fra 1940 mindede så fint om, at ingen er fangne, når tanken er fri. Dette blev der sat fed streg under i den tredje og sidste sang, Roger Waters ‘Another Brick in the Wall’ fra 1979. ”We don’t need no e-du-ca-tion” stemmede folk i, mens de vippede med fødderne i takt. Så var vi i gang!

Fællessangen løfter.

Et øjebliks utilregnelighed

Friktionen mellem de indre og ydre mure fortsatte, da retshistorikeren Pernille Ulla Knudsen fra Centre for Privacy Studies på Københavns Universitet tog en lille flok tilhørende på Balkonscenen med tilbage i tiden til den sidste officielle henrettelse i København i 1857.

Oplægget var et led i Forskningens døgn og et ægte True Crime-gys. Knudsen fortalte indlevende om omstændighederne for smedesvenden Christian Julius Jensens walk of shame gennem Københavns gader, over gamle Langebro og langs voldanlægget til retterstedet på det nuværende Dalslandsgade 7 på Amager, hvor han fik sin straf: døden ved halshugning — det hedder jo ikke ”Amager halshug” for ingenting!

På baggrund af et rigt og detaljeret kildemateriale kan man i dag tilsidesætte privatlivets fred og kigge ind bag murene i en lille etværelseslejlighed i Sofiegade; rekonstruere, hvordan Christian Julius i et øjebliks utilregnelighed drog en kniv i halsen på sin sovende kone, mens deres fem små børn (heriblandt deres yngste på halvandet år) sov trygt og godt ved siden af. Et formodet jalousidrab. Skrigende børn. Blod allevegne. Dét gav et sug i maven hos denne tilhørende!

Pernille Ulla Knudsen.

En poetisk blomsterhave på kanten af den intimiderende lydmur

Noget mere fredeligt gik det efterfølgende til netop i Sofiegade, hvor Tine Paludan i Pejsestuen på Sofiegårdens Kollegium læste højt fra sin digtsamling ‘Skyskraber’, udgivet på Forlaget Fuglekøjen.

Det lille, intime, private rum i Pejsestuen var velvalgt og meget sigende for den måde, bogfestivalen excellerer i at skabe nogle fysiske rammer, der understøtter det skrevne ord. Jeg kom et par minutter for sent på grund af transporttiden fra Hal C, og det føltes voldsomt grænseoverskridende at gå ind i rummet og forstyrre oplæsningen. Lyden af trafikken udenfor, som jeg lukkede ind, da jeg åbnede døren, min knitrende regnjakke og kluntede gummistøvler hen over det knirkende trægulv. Gamle lamper og second hand sofaer, duften fra brændeovnen.

Derpå lyden fra en boremaskine et par etager højere oppe, der fik en dame til at rejse sig og lukke den inderste dør: ”Nej, det er nu for meget at være oppe imod,” sagde hun og hentydede til Tine Paludan, der sad i midten af det hele og uddelte små poetiske blomster fra det allermest intime rum: ”Jeg er røgen efter mine forældres ruin […] Når jeg elsker, æder jeg mig selv […] Hvad skal jeg med alt det rum?”

Under oplæsningen brød solen endelig igennem skyerne, og for en stund stod tiden stille. Der var kun ordene og rummet. Men så fløjtede en mobiltelefon en gammel Shu-bi-dua-sang og mindede endnu en gang de tilhørende om det pulserende liv udenfor.

Tine Paludan læser højt.

Boghandel, Skifter og spirende fællesskaber

Jeg havde på forhånd afsat god tid til at gå på opdagelse i litteraturens undergrund på Boghandel, Skifter, hvor omkring 20 mikroforlag havde dækket op med alskens litterære lækkerier. Bordene var stillet op i snegleformation midt i den store sal i Hal C. Jazz og bossa nova flød fra anlægget i baren ved indgangen, og en lav summen fra nysgerrige læsere, ivrige forfattere og dedikerede forlæggere var med til at skabe den hyggelige stemning.

Boghandel, Skifter.

”Det er et rigtig fedt arrangement,” evaluerede Sisse K. Ibsen fra Yellow Dot Media. ”Jeg synes jo, bogmessen i Bella Center er blevet for dyr for de besøgende, og som selvudgiver på NewPub-standen forsvinder man lettere i mængden. Her er der gratis adgang for alle, afslappet stemning og højt til loftet. En rolig og hyggelig atmosfære. Vi taler længere med folk og mærker interessen for vores bøger mere nærværende og intenst. Det er et godt alternativ til den store bogmesse. Vi sælger også flere bøger her,” tilføjede hun med et stort smil.

Ved Forlaget Vild Maskines bord var der også heftig aktivitet, ikke mindst på grund af forfatter Eva Botofte, som var god til at engagere de forbipasserende i en samtale. Hun fortalte passioneret om glæden ved at møde både faste og nye læsere:

”Jeg har mødt folk fra alle mulige steder i dag, England, Finland, Grønland, så min nye novellesamling ‘Permafrost’ var et oplagt samtaleemne. Snakken om vores forskellige baggrunde gør, at vi mødes på en anden og mere autentisk måde. Det er rigtig godt!”

Eva Botofte signerer.

Også Botoftes forlægger, Mads Heinesen, oplevede stor interesse for bøgerne på bordet: ”Oplægget var egentlig nichelitteratur, men her er mange forskellige kunstnere og besøgende, især da Helle Helle gik på Store scene. Vi har solgt godt, og det har været en super god dag!”

At trække vejret gennem sproget og vandre blandt ord

Sidst på eftermiddagen, altså efter jeg fór vild på Christiania og dermed desværre missede koncerten med psych-folk bandet Mørtel, og efter en bao bun-frokost fra Gastro Truck’en med udsigt over kanalen, vendte jeg tilbage til Hal C og et sansemættet sprogunivers på Store scene. t

Her læste Karen Fastrup højt fra sin seneste roman, den autofiktive roman ‘Hungerhjerte’, som handler om det omvæltende kaos, der følger med at blive diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen borderline. ”Jeg kan ikke trække vejret!” Bogen starter i et hektisk staccato dér, hvor muren kollapser, og selvbilledet krakelerer. ”Når man har borderline, har man følelsen af ikke at være en del af det menneskelige fællesskab. Hunger og sult efter at komme til at høre til,” tilføjede Fastrup og refererede til den ensomhed, der følger med, når omverden fokuserer på diagnosen fremfor mennesket inde bag sindets mur.

Karen Fastrup læser op.

Senere, efter en kort og nærmest tranceagtig digtoplæsning i Spejlsalen, hvor Kasper Ralstad Jensens søde minder fra mormor og morfars sommerhus fyldte rummet, samledes folk ved Store scene, hvor musikeren Katinka satte et flot sidste punktum for dagen.

”Hvorfor kommer du på bogfestival?” nåede jeg at spørge Katinka, inden hun gik på scenen med sin ukulele. Svaret kom lidt mere uddybet i den historie, hun spandt over introduktionerne til sine numre: ”Jeg er musiker og sanger, men jeg er først og fremmest sangskriver. Og jeg vil gerne være medlem af bogklubben. Jeg synger mine tekster, men alting starter med et digt. Min rygrad er ord, jeg vandrer blandt ord.”

Katinka.

På vejen ud kastede jeg et sidste blik på den samling papkasser midt i hallen, som i løbet af dagen havde antaget forskellige mur- og broformationer. Det var arrangørernes invitation til aktiv deltagelse. Her kunne de besøgende tegne, skrive og dele deres egne budskaber: ”Nej til krig!”, ”Mal verden rød”, ”Kom endelig ind” (vendt på hovedet), ”Det gode ved mure: giver læ, indeholder en dør, kan rives ned”, ”Imagine”, tegninger af regnbuer, peace-tegn og inskriptioner på arabisk og kinesisk vidnede om den tankevirksomhed og mangfoldighed, der strømmede igennem arrangementet i løbet af dagen.

Anslaget fra fællessangen, Pink Floyds opfordring om ”no thought control” i samklang med PH’s udødelige påmindelse om, at ånden lever frit, gav sammen med Forlaget Uros fine business card med blomsterfrø denne besøgende fornyet mod på at gå ud og bygge bro og møde verden (endnu) mere åbent og nysgerrigt. At plante litterære visitkort, der spirer, og skabe fællesskaber, der blomstrer.

Also in this category